transaktionsomkostningsteorien

Transaktionsomkostningsteorien er en økonomisk teori, der forklarer, hvorfor organisationer vælger at håndtere visse transaktioner internt frem for at købe dem på markedet. Teorien blev oprindeligt udviklet af Ronald Coase i 1937. Kernen i teorien er, at der er omkostninger forbundet med at gennemføre transaktioner, uanset om de sker inden for en virksomheds grænser eller på det eksterne marked.

Disse omkostninger, kaldet transaktionsomkostninger, inkluderer omkostninger til at finde, forhandle, overvåge og håndhæve aftaler. Hvis omkostningerne ved at bruge markedet til at anskaffe en vare eller tjeneste er højere end omkostningerne ved at producere den internt, vil virksomheden vælge at integrere produktionen. Omvendt, hvis markedet kan levere varen eller tjenesten mere effektivt, vil virksomheden vælge at købe den eksternt.

Faktorer som usikkerhed, hyppighed af transaktionen og specificitet af aktiverne spiller en vigtig rolle i bestemmelsen af transaktionsomkostningerne. Høj usikkerhed eller behov for specialiserede aktiver kan øge omkostningerne ved markedstransaktioner og dermed favorisere intern produktion. Teorien hjælper med at forklare organisatoriske strukturer, herunder dannelsen af virksomheder og grænserne for markedet. Den har bred anvendelse inden for økonomi, organisationsteori og politologi.