riftdannelser

Riftdannelser er geologiske strukturer og landskabsformer, der dannes når den kontinentale litosfære blir strakt og tyndes af tensional pladetektonik. Extensionen udløser normalfejl og får blokkene mellem fejlene til at synke, hvilket danner riftdale samt netværk af graben- og horstblokke. Hvis udvidelsen fortsætter og en ny havbund tilvejebringes gennem havbundsspredning, kan området i sidste ende blive en del af et nyt ocean.

Kontinentale rifter giver typisk omfattende riftsystemer med graben og tilstødende horstblokke, hvor der kan dannes søer og vådområder. Vulkansk aktivitet ligger ofte langs riftskanterne, og magma kan trænge ind som diker eller intrusionslegemer. Sedimentation i riftbassiner danner aflejringslag og kan ændre landskabet betydeligt over tid.

Riftdannelser forekommer i både kontinental og oceanisk kontekst. I kontinental setting fører extension til rift-dale og horststrukturer, mens kontinuerlig udvidelse og havbundsspredning kan skabe ny havbund og oceanisk krystalisation. Disse processer foregår over millioner af år og giver vigtig indsigt i pladetektonikens dynamik og Jordens geologiske historie.

Eksempler på velkendte riftdannelser inkluderer Østafrikanske Riftsystemet (Afar), Baikalske Riftsone i Sibirien, Rio Grande Rift i Nordamerika, Rhinen-Grabenen i Centraleuropa og Oslo-riften i Skandinavien. Riftdannelser har betydning for naturressourcer, geohazards og forståelsen af jordens udvikling.