intravenöst

Intravenøst, eller intravenøst tilført, beskriver administration af væsker, medicin eller næring direkte ind i en vene. Fordelen er hurtig effekt og nøjagtig dosering, hvilket er vigtigt ved akutte tilstande, nedsat bevidsthed eller når patienten ikke kan indtage væsker eller medicin gennem munden.

Metoder: Ved perifer intravenøs adgang hægtes en kanyle eller nål i en overfladisk vene, ofte i armen. Den tilsluttes et infusionssæt, der fører væske eller medicin fra en beholder til patienten, ofte styret af en infusionspumpe eller som en simpel væskekoncentration via tyngdekraft. Ved langvarig behandling eller irritative stoffer anvendes central venesteder som subklavial, jugular eller en implantabel port.

Anvendelser: Intravenøs administration bruges til væskebehandling, elektrolytter, medicin, blodprodukter og ernæring (total parenteral ernæring). Nogle lægemidler må kun gives intravenøst på grund af ustabil absorption i mave-tarmkanalen eller behov for hurtigt virkning. Bolusinjektion eller intermitterende infusioner kan anvendes, ligesom kontinuerlig infusion i længere perioder.

Sikkerhed og risici: Steril teknik er essentiel for at forebygge infektion. Mulige komplikationer inkluderer infektion i intravenøst adgangsstedet, phlebit, infiltration eller extravasation, luftemboli, overhydrering og elektrolytforstyrrelser. Patienten monitoreres ved vitale parametre og ved inspektion af såret/tilgangen og infusionens hastighed.

Historisk noter: Udviklingen af intravenøs behandling kom i løbet af det 19. og 20. århundrede i takt med forbedrede aseptiske teknikker, kanyler og infusionsudstyr, og den blev en standarddel af moderne akut og hospitalbaseret behandling, samt af hjemmebehandling i visse tilfælde.