integritetsbegrensninger

Integritetsbegrænsninger er regler i et databassystem, der sikrer at data forbliver konsistente og korrekte i forhold til datamodellen og forretningsregler. De fastlægger hvad der må være gyldigt i tabeller, kolonner og relationer, og de håndhæves normalt af DBMS’et under dataoperationer som indsættelse, opdatering og sletning. Formålet er at forhindre ugyldige, inkompatible eller modsætningsfyldte data og at støtte pålidelig rapportering og analyse.

De væsentligste typer er entitetens integritet gennem primære nøgler, som ikke kan være NULL og skal være unikke; referentiel integritet gennem fremmednøgler, der sikrer at relationer mellem tabeller peger til eksisterende rækker; og domæne- eller datatybegrænsninger gennem kolonne-definitioner (datatype, længde, rækkevidde) samt brugerdefinerede begrænsninger som CHECK, DEFAULT, UNIQUE og NOT NULL. CHECK-begrænsninger tillader betingelser, der skal være opfyldt for hver række.

Håndhævelsen af integritetsbegrænsninger foregår typisk gennem DDL-kommandoer i databasen, såsom ALTER TABLE … ADD CONSTRAINT eller CREATE TABLE. De registreres i databasen og håndhæves ved hvert indsættelses- eller opdateringsforsøg. I nogle DBMS’er kan visse begrænsninger deferreres og udskydes til commit-tidspunktet, hvilket giver mere fleksible transaktioner men kan gøre fejlfinding sværere.

Fordelene ved integritetsbegrænsninger er øget datakvalitet, konsistens og forenklet vedligeholdelse, samt mere pålidelige analyser. Udfordringerne omfatter ydeevneomkostninger ved omfattende begrænsninger, kompleksitet i databasedesign og risiko ved for stramme regler i udviklings- og ændringsprocesser. God praksis er at indføre begrænsninger trinvis, dokumentere reglerne og bruge deferrable constraints hvor passende.