hurtigladere

Hurtigladere er ladefaciliteter, der leverer høj effekt til batteridrevne køretøjer og andre batterisystemer med det formål at reducere opladningstiden i forhold til almindelige hjemme­ladere. For elbiler refererer betegnelsen sædvanligvis til DC-hurtigladning, hvor strømmen omgår bilens interne lader og føres direkte til batteriet. AC-hurtigladere findes også og kan levere højere effekt end standard hjemme­ladning, ofte i området 22–43 kW.

De dominerende standarder i Europa er CCS2 (Combined Charging System) til DC-hurtigladning og Type 2 til AC-ladning. CHAdeMO findes stadig i visse netværk, mens Tesla i europæiske markeder i nyere biler anvender CCS2. Kommunikation mellem bil og lader kan understøttes af ISO 15118, og betalings- samt identifikationsløsninger som Plug and Charge samt roaming mellem ladnetværk via standardiserede protokoller som OCPP.

Hurtigladere optræder oftest som offentlige eller semioffentlige anlæg langs motorveje, ved byer og i parkeringsområder. Interoperabilitet mellem netværk og køretøjer forbedres gennem standardisering og roamingaftaler. Sikkerhed, køling og effektstyring er centrale krav, og moderne anlæg omfatter beskyttelse mod overstrøm og kortslutning samt overvågning og fjernstyring.

Betydning og udvikling: Hurtigladere anses som nødvendige for udbredelsen af elbiler og for at muliggøre længere ture uden lang nedetid. Nye installationer øges ofte kapaciteten til op mod 150–350 kW eller mere og forbedrer køling og kommunikation mellem lader og køretøj.