Vælgerhemmelighed

Vælgerhemmelighed, eller hemmelig afstemning, er princippen om at en borgers stemme i valg ikke må afsløres for andre. Hemmeligheden beskytter vælgerens ret til at stemme frit uden tvang, trusler eller indflydelse fra andre, og den bidrager til ligelig deltagelse i det politiske liv.

På lovgivningsniveau er vælgerhemmelighed normalt fastlagt i grundloven eller i valgloven og praksisbeskrivelser. Formålet er at sikre at valget ikke påvirkes af pres udenfra, og at alle borgere har samme mulighed for at udtrykke deres præference uden at blive målt eller straffet.

Praktisk realiseres vælgerhemmeligheden gennem private stemmerum eller aflukket plads, ensartet stemmesedler og sikre stemmekasser eller elektroniske systemer, der sikrer at den enkelte stemme ikke kan spores tilbage til vælgeren. Oplysninger om hvordan en person stemte må normalt ikke offentliggøres, og sådanne oplysninger er ofte forbudte at videregive til tredjepart.

Der er variationer og udfordringer: nogle kritikker peger på risiko for tekniske fejl i elektroniske stemmesystemer eller fejlagtig håndtering af stemmer, hvilket kan true fortroligheden. Desuden kan opportunistiske forsøg på pres eller køb af stemmer forsøge at udnytte hemmeligheden; derfor kræver velfungerende vælgerhemmelighed stærke sikkerhedsprocedurer og overvågning.

Vælgerhemmeligheden anses generelt som en grundpille i demokratiske valg, fordi den fremmer frit og uafhængigt valg, minimerer tvang og diskrimination og øger offentlighedens tillid til valgprocessen. Se også: hemmelige valg og valglovgivning.