Signalhåndtering

Signalhåndtering refererer til mekanismer i operativsystemer og programmeringssprog til at modtage og reagere på asynkrone meddelelser kaldet signaler. Signaler bruges primært i Unix-lignende systemer til at underrette et kørende program om hændelser som afbrydelse, termineringsanmodning eller timerudløb. Hvert signal har en standardhandling, for eksempel at afslutte processen eller ignorere signalet; nogle signaler kan fanges af en brugerdefineret signalhandler, mens andre ikke kan fanges (som SIGKILL).

For at installere en signalhandler bruges typisk funktionen sigaction i POSIX, der giver kontrol over hvilken funktion der kaldes, og hvilke signaler der blokkeres under håndteringen. Signaler leveres asynkront og kan afbryde kørslen på vilkårlige tidspunkt, hvilket gør det vigtigt at skrive handlers der er korte og trådsikre. I flerstrengede processer leveres et signal ofte til en enkelt tråd, og tråde kan eksklusivt maskere signaler med signalmasker.

Best practices inkluderer at begrænse funktionalitet i en signalhandler til async-signal-sikre operationer, og at kommunikere tilbage til hovedløkken via en flag-variabel af typen volatile sig_atomic_t. Man bør håndtere genoptagelse af systemkald (EINTR) og undgå afhængigheder der ikke er trådsikre i en signalhandler.

Der findes variantionskilder som real-time-signaler (SIGRTMIN..SIGRTMAX), der tilbyder køning og mere kontrolleret levering. Der findes også supplerende mekanismer i forskellige systemer, såsom signalfd i Linux, som gør signaler læsbare som data fra en filbeskrivelse. Signalhåndtering er central for programrespons, fejlhåndtering og systemovervågning, men kræver omhyggelig design for at undgå race conditions og uforudsigelig opførsel.