Luftbrændstofforholdet

Luftbrændstofforholdet, også kendt som brændstof-luft-forholdet, beskriver den relative mængde luft og brændstof i en forbrændingsproces. Dette forhold er afgørende for effektiviteten og renheden af forbrændingen. I mange forbrændingsmotorer er et specifikt luftbrændstofforhold nødvendigt for optimal ydelse og minimale emissioner.

Der findes forskellige typer af luftbrændstofforhold. Det støkiometriske forhold er den ideelle balance, hvor der er præcis nok luft til fuldstændig forbrænding af alt brændstoffet, hvilket resulterer i primært kuldioxid og vand. Et magert forhold har mere luft end brændstof, hvilket kan føre til ufuldstændig forbrænding og højere emissioner af nitrogenoxider. Et fedt forhold har mere brændstof end luft, hvilket også resulterer i ufuldstændig forbrænding og potentielt kulilteemissioner.

Motorstyringssystemer, som for eksempel i biler, bruger sensorer som lambdasonder til at måle luftbrændstofforholdet i udstødningsgassen. Denne information bruges derefter til at justere mængden af brændstof, der indsprøjtes, for at opretholde det ønskede forhold, ofte tæt på det støkiometriske punkt for at optimere både ydelse og emissionskontrol. Korrekt styring af luftbrændstofforholdet er essentielt for brændstoføkonomi og miljøbeskyttelse.