Kardinalitetsbegrænsninger

Kardinalitetsbegrænsninger er et centralt begreb inden for databasedesign, især i relationelle databaser. De definerer, hvor mange forekomster af en entitet der kan være relateret til en forekomst af en anden entitet. Kardinalitet bestemmer forholdet mellem to tabeller i en database.

Der er tre hovedtyper af kardinalitetsbegrænsninger: en-til-en, en-til-mange og mange-til-mange. En en-til-en-relation betyder, at en post i én tabel kan relateres til højst én post i en anden tabel, og omvendt. For eksempel kan en person have én og kun én personlig profil.

En en-til-mange-relation er den mest almindelige. Her kan en post i én tabel relateres til nul eller flere poster i en anden tabel, men en post i den anden tabel kan kun relateres til højst én post i den første tabel. Et klassisk eksempel er en kunde, der kan have mange ordrer, men hver ordre tilhører kun én kunde.

En mange-til-mange-relation tillader, at en post i én tabel kan relateres til nul eller flere poster i en anden tabel, og omvendt. For at implementere denne type relation i en relationel database bruges ofte en hjælpetabel (også kaldet en koblingstabel), som indeholder fremmednøgler til begge de relaterede tabeller. Et eksempel er studerende og kurser; en studerende kan tage mange kurser, og et kursus kan have mange studerende. Kardinalitetsbegrænsninger hjælper med at opretholde dataintegriteten og sikre, at relationerne mellem data er logisk korrekte.