Genanvendelsesraten

Genanvendelsesraten, ofte udtrykt som en procentdel, angiver den mængde materiale, der succesfuldt genanvendes i forhold til den samlede mængde affald, der genereres eller indsamles. Denne rate er en vigtig indikator for effektiviteten af et genanvendelsesprogram og et lands eller en regions evne til at styre sit affald på en bæredygtig måde. En høj genanvendelsesrate betyder, at en større andel af affaldet omdannes til nye produkter, hvilket reducerer behovet for jomfruelige ressourcer og mindsker mængden af affald, der ender på lossepladser eller i forbrændingsanlæg.

Beregningen af genanvendelsesraten kan variere. Nogle metoder inkluderer kun materialer, der er indsamlet til genanvendelse, mens andre også tager højde for genanvendelsestabet, hvor en del af det indsamlede materiale ikke kan genanvendes på grund af forurening eller tekniske begrænsninger. Forskellige lande og organisationer bruger derfor forskellige definitioner og beregningsmetoder, hvilket kan gøre internationale sammenligninger udfordrende.

At øge genanvendelsesraten kræver en kombination af tiltag. Dette inkluderer effektiv affaldssortering ved kilden, forbedret infrastruktur for indsamling og sortering af genanvendeligt materiale, samt forbrugeradfærd, der prioriterer genanvendelse. Lovgivningsmæssige rammer, såsom obligatorisk sortering og krav om genanvendelsesindhold i nye produkter, spiller også en væsentlig rolle. En høj genanvendelsesrate er et centralt element i overgangen til en cirkulær økonomi.