Fugtighedsområde

Fugtighedsområde er en betegnelse for et geografisk område, hvor atmosfærisk fugtighed er høj i længere perioder. Begrebet bruges i meteorologi, klimatologi og landbrug til at beskrive regioner, hvor faktorer som relativ luftfugtighed, dugpunkt og vanddampniveauer ofte ligger over bestemte tærskler. Fugtighedsområder forekommer naturligt i kystnære og maritime klimaer og i områder omkring store vandmasser, og de kan også opstå i byer og i drivhuse, hvor konstant tilførsel af fugt giver høje luftfugtighedsniveauer.

Kendetegnene ved et fugtighedsområde omfatter høje niveauer af relativ luftfugtighed, ofte tåge, dug eller rim, og ofte lavere vindhastigheder. Lufttemperaturen kan svinge, men den opfattes ofte som køligere end i mere tørre områder ved samme temperatur; høj fugt giver ofte højere oplevet temperatur og øget energiforbrug til affugtning og ventilation.

Betydning og anvendelse: Viden om fugtighedsområder hjælper landmænd og byplanlæggere med at vælge egnede afgrøder og byggematerialer, designe drivhuse og håndtere skimmelsvamp samt generelle bygningsfugtforhold. Fugtighed har også konsekvenser for økosystemer og dyre- og planteliv i området.

Måling og indikatorer: Fugtighed måles typisk som relativ luftfugtighed (RH, procent), dugpunkt (°C) og specifik fugtighed (g/kg). Vigtige koncepter inkluderer fugtvarmeindeks og vandoverførsel gennem vinde. Data kommer fra vejrstationer, satellitobservationer og bygningsovervågning.

Eksempelområder: Maritime og kystnære klimaer i Vesteuropa og Nordeuropa, tropiske regnskove og subtropiske fugtige regioner, samt store ferskvandssystemer som søer og deltaområder. Begrebet hænger sammen med den hydrologiske cyklus og klimaets overordnede karakter.