spreidingsdiagram

Et spreidingsdiagram er en grafisk fremstilling, der bruges i statistik til at vise forholdet mellem to numeriske variabler. Hver observation angives som et punkt i et todimensionelt koordinatsystem, hvor x-aksen repræsenterer den ene variabel og y-aksen den anden. Diagrammet giver et visuelt overblik over mønstre og sammenhænge i dataene.

Fortolkning og dataanalyse:

Ved at undersøge spredningen af punkterne kan man vurdere, om der er en sammenhæng mellem variablerne. En generel hældning indikerer en lineær relation: en stigende trend giver positiv korrelation, en faldende trend giver negativ korrelation. Lige spredte punkter antyder lille eller ingen lineær sammenhæng. Sammen med korrelationskoefficienter kan diagrammet hjælpe med at vurdere styrken af forholdet. Udliggere og klynger kan ses direkte og give yderligere indsigter.

Varianter og forbedringer:

Man kan farvekode punkterne efter en tredje variabel (f.eks. kategori) eller bruge størrelse til at repræsentere en fjerdem variabel (bubble plot). For tydeligere visualisering kan man tilføje en trendlinje (lineær regression) eller en lokal tilpasning som LOESS. Justeringer som jitter kan hjælpe med overlappende punkter, og man kan anvende logaritmiske skalaer eller facets for at undersøge grupper separat.

Anvendelser:

Spredningsdiagrammer anvendes bredt til at undersøge forhold i videnskabelige data, økonomi, samfundsvidenskab og teknik. De bruges som et første skridt i dataanalyse og som visuel støtte til modellering og beslutningstagning.

Begrænsninger:

Diagrammet viser kun forhold mellem to variabler og kan være misvisende i fravær af tredje variabler eller ud fra ikke-lineære sammenhænge. Overplotting, valg af skala og begrebstolkning kan påvirke tolkningen. Det anbefales at supplere med kvantitative mål og alternative visualiseringer ved behov.