skatteinddrivelse

Skatteinddrivelse er den del af skatteforvaltningens virksomhed, der har til formål at inddrive udestående skatter, afgifter og renter, når betaling ikke sker som forfalden. Den omfatter både enkeltpersoner og virksomheder og kan beskrive inddrivelse af alle typer af offentlige krav, som myndighederne har pålagt.

Processen starter normalt med påmindelser og et krav om betaling. Hvis kravet ikke bliver imødekommet, kan sagen gå videre til en mere omfattende inddrivelsesfase. Myndighederne kan bruge en række virkemidler, afhængigt af sagens art og beløb, herunder modregning i eventuelle udbetalinger fra offentlige kasser, løninddrivelse hos arbejdsgiver, udlæg i bankkonti og andre aktiver, pant i ejendom og, i sidste instans, tvangsauktioner.

Skyldneren har normalt ret til information, mulighed for at klage over afgørelser og mulighed for at indgå betalingsordninger eller afdragsordninger, hvis fuld betaling ikke er muligt straks. Der kan også være muligheder for rentefradrag eller udsættelse under særlige vilkår, og sager vurderes løbende for at sikre en rimelig afvikling.

Formålet med skatteinddrivelse er at sikre offentlige indtægter og samtidig give skyldnere en realistisk mulighed for at få betalt deres gæld. Specifikke regler og rettigheder varierer efter landets lovgivning og den enkelte sag, og komplekse sager kan blive behandlet af eller i samarbejde med domstolene.