seksisme

Seksisme beskriver fordomme, stereotyper og diskrimination baseret på køn eller kønsidentitet. Det rammer ofte kvinder og piger, men kan også påvirke mænd og ikke-binære i visse sammenhænge. Seksisme kan være bevidst eller ubevidst og udtrykkes gennem holdninger, sprog, kultur og praksisser, der begrænser menneskers muligheder og frie valg.

Formerne omfatter individuelle udtryk for seksisme, hvor kønsbaserede kommentarer, nedvurdering og chikane forekommer, samt institutionel eller strukturel seksisme, hvor love, regler og organisationskulturer systematisk favoriserer eller diskriminerer på grund af køn.

Konsekvenserne er betydelige og inkluderer forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (løngab, karrieremuligheder og repræsentation), vold og seksuel chikane samt begrænset adgang til uddannelse og sundhedsydelser.

Mekanismerne bygger på historiske magtforskelle, socialisering og kønsroller, der ofte fremstiller mænd som normen og kvinder som afvigelser. Medier, uddannelse og lovgivning spiller vigtige roller i både opretholdelse og udfordring af seksisme.

Forskning måler seksisme gennem indikatorer som løngab mellem køn, andel af kvinder i ledende stillinger, repræsentation i forskellige fag og forekomst af kønsbaseret chikane. Juridiske rammer og politikker, herunder ligestillingslove og anti-diskriminationsforanstaltninger, har reduceret nogle former for diskrimination, men fuld ligestilling er ofte endnu ikke nået.

Betydningen af seksisme varierer mellem kulturer og lande og krydser ofte andre dimensioner som race, klasse og seksuel orientering. Moderne tilgange fokuserer på intersektionalitet og evidensbaserede politikker, der fremmer lige muligheder, ligestillingspolitik og en inkluderende arbejdskultur.