korsforhør

Korsforhør er en fase i en retssag, hvor en vidneskildring udspørges af den part, der ikke kaldte vidnet, med henblik på at teste vidnets erindring, opfattelse og troværdighed samt afdække uoverensstemmelser. Det foregår typisk efter vidnet har afgivet sin indledende forklaring under direkte afhør. Formålet er at give den anden part mulighed for at stille kritiske spørgsmål og dermed udvikle sagens fakta; det kan også kaste nyt lys over vidnets påstande og motiv.

I Danmark reguleres korsforhør primært af Retsplejeloven og øvrige procesregler. Under korsforhøret må spørgsmålene være relevante for sagens faktiske forhold; lede spørgsmål er ofte tilladt i korsforhør, i modsætning til direkte afhør. Dommeren fører tilsyn og kan afbryde eller afvise spørgsmål, hvis de er injurierende, angriber vidnet uden relevans eller grænser til krænkende behandling. Vidnet har ret til at få præciseret spørgsmål, og verbale eller skriftlige forklaringer kan anvendes som dokumentation. Korsforhør kan føre til afsløringer af konfliktpunkter og ændre sagens retning ved at fremhæve modstridende udsagn eller dårlige erindringer.

Korsforhør anses for en central del af anklage- og forsvarsprocessen, hvor troværdighedsvurdering ofte foretages gennem krydsreferencer mellem vidner og beviser. Improper eller aggressiv korsforhør kan skade vidnets omtale og respekt i retten og anses som en risiko for retssikkerheden.