insulinepomp

En insulinepomp er en lille, bærbar enhed, der leverer insulin subkutant gennem et infusionssæt indsat under huden. Pumpen giver konstant basal insulin og kan give bolusdoser omkring måltider eller ved behov for korrektion af blodsukkeret. Den bruges primært af personer med type 1-diabetes og anvendes i nogle tilfælde af personer med type 2-diabetes eller særlige behov.

Enheden består af en pumpemodul, et reservoir med insulin, et infusionssæt og en kanyle (cannula). Den har batteri og en skærm til indstillinger og overvågning samt alarmer for f.eks. lavt glukoseniveau, occlusion eller tomt reservoir. Mange pumper kan kobles til et CGM-system og indgå i automatiserede insulintilførsels-systemer (AID eller hybrid closed-loop). Pumperne giver mulighed for at indstille en konstant basal rate samt bolusdoser til måltider og ved korrektioner, og nogle modeller tilbyder avancerede funktioner som bolusberegner, dual bolus og midlertidig basal ændring.

På brugerniveau kræver behandlingen uddannelse i korrekt brug af pumpen: korrekt indstilling, skift af reservoir og infusionssæt hver 2–3 dage, rotationssted for at undgå hudproblemer og overvågning af glukose- og insulinniveauer for at opretholde sikkerhed. Pumpsystemer kræver regelmæssig insulinforsyning og vedligeholdelse og kan være forbundet med udgifter og behov for forsyning af reserveudstyr.

Fordelene ved insulinepumper inkluderer mulighed for bedre glykemisk kontrol, større fleksibilitet i diæt og aktivitet samt ofte reduceret forekomst af hypoglykæmi sammenlignet med ældre insulindoseringsmetoder. Begrænsninger omfatter krav til uddannelse, løbende overvågning, risiko for pumpetilstop eller infusionssats og hudreaktion ved infusionssæt, samt omkostninger og behov for regelmæssig udskiftning af udstyr.

---