forbrændingsdrevne

Forbrændingsdrevne betegner drivsystemer, hvor energien genereres ved forbrænding af et brændstof i et forbrændingskammer. Energiomsætningen frigives som varme, der omsættes til mekanisk bevægelse gennem stempler, turbiner eller andre maskinelementer. Begrebet anvendes især om maskiner og køretøjer, der drives af forbrænding af fossile eller biologiske brændstoffer.

Den mest udbredte form i moderne transport er indre forbrændingsmotorer (ICE). Her sker forbrænding af brændstof i cylindrene, hvor høje temperaturer og tryk antænder brændstoffet og driver stemplerne. Indre forbrændingsmotorer deles typisk i benzinmotorer (gnisttenning) og dieselmotorer (kompressionsantændelse). Ud over stempelmotorer anvendes gasturbiner i fly og i visse kraftværker, og i historien har eksterne forbrændingsmaskiner som dampdrev spillet en afgørende rolle.

Brændstofferne varierer og omfatter benzin, diesel, naturgas, biobrændstoffer og i visse tilfælde brændsler som hydrogen i særlige motorer. Effektiviteten varierer, ofte lavere end eldrivkraft i gennemsnit, men med fremskridt i teknologier som direkte indsprøjtning, turboer og varmekedning bliver systemerne mere effektive og miljøvenlige.

Miljøpåvirkning omfatter udledning af CO2, kvælstofoxider og partikler. Regulering, renseteknologi og skift til lavemissionsløsninger påvirker forbrændingsdrevne systemers udvikling og anvendelse.

Se også: Indre forbrændingsmotor, Ekstern forbrænding, Kraftværk, Turbine.