embryosakstructuur

Embryosækken, eller embryosækstrukturen, betegner den kvindelige gametofyt hos blomsterplanter og findes inde i frøets ovule i nucellus. Den dannes gennem megagametogenese fra en funktionel megaspore og spiller en central rolle i befrugtning og frøudvikling.

Den mest almindelige opbygning er Polygonum-typen, som er 8-nukleær og 7-cellet. Kernerne fordeles således i cellerne: eggcelle og to synergider ved micropylen, tre antipodalceller ved chalaza-enden, samt centralcellen, der indeholder to polarkernel. Orienteringen er typisk med micropylen, hvor frøsåbenheden ligger.

Udviklingen sker normalt ved monosporisk megagamese: den funktionelle megaspore gennemgår tre mitoser og danner otte kerner, der senere cellulariseres til de syv celler og de otte kerner i embryo­sækken. Centralcellen rummer to polarkernel, som senere kan blive endospermiskernen efter befrugtning.

Fertilisationen i angiospermer involverer to sædceller fra pollen. Én sædcelle befrugter eggcellen og danner zygote, mens den anden befrugter centralcellens to polarkernel og danner endospermet, typisk triploid. Denne process, kaldet dobbelt befrugtning, giver embryo og næringsvæv til det unge frø.

Der findes variationer i embryo­sækkens struktur mellem arter. Udover Polygonum-typen ses former som Oenothera-type (færre kerner) og Allium-type, og visse arter viser degenerering af antipodale celler eller andre afvigelser i celleantal og arrangement. På trods af variationen bevarer embryo­sækken en fælles funktion i fertilisation og tidlig frøudvikling.