certificeringsbyrden

Certificeringsbyrden betegner den samlede byrde, der følger af krav om certifikater, attester og certificering for at kunne udføre, sælge eller bruge varer og tjenester. Den omfatter omkostninger til dokumentation, indhentning og vedligeholdelse af certifikater, godkendelser og autorisationer samt tid og ressourcer brugt til audits, inspektioner og rapportering til myndigheder og kunder.

Begrebet dækker både obligatoriske certificeringer og frivillige men ofte forventede standarder. I EU og Danmark spiller konformitetsvurdering og certificering en central rolle for handel, sikkerhed og miljø. Eksempler på certificeringer inkluderer CE-mærkning for produkter, EMAS eller ISO 14001 for miljøstyring, ISO 9001 for kvalitetsstyring, ISO 45001 for arbejdsmiljø og ISO/IEC 27001 for informationssikkerhed. Certificering kan være krav i en given sektor eller i forhold til specifikke kunder og markeder.

Effekter af certificeringsbyrden er afvejes mellem nytte og omkostninger. Fordelene omfatter øget sikkerhed og kvalitet, større kundetillid og lettere adgang til visse markeder. Ulemperne kan være høje direkte omkostninger, tidsforbrug og kompleksitet, hvilket især kan være udfordrende for små og mellemstore virksomheder. Øgede krav kan også føre til bureaukrati og konkurrenceforvridning, hvis procedurer ikke er harmoniserede eller udnyttes ineffektivt.

Politiske tiltag forsøger ofte at reducere byrden gennem international harmonisering, gensidig anerkendelse af certifikater, digitalisering af dokumentation og tilsyn samt mere risikobaseret og forenklet tilsyn. Se også konformitetsvurdering og regulatorisk byrde.