beskyttelsesrelé

Beskyttelsesrelæ er en enhed i elektriske forsyningssystemer, der overvåger strøm-, spændings- og frekvensforhold og automatisk udløser afbrydere for at isolere fejl og dermed beskytte udstyr og personale. Relæet fungerer som en del af netmets beskyttelses- og automationselementer og sørger for selektiv nedlukning af dele af systemet.

Relæet får målinger fra måleudstyr som strømtransformatorer (CT'er) og spændingstransformatorer (VT'er). Den indbyggede logik sammenligner disse målinger med indstillet grænse og tidslogik og afgør, om en nærliggende eller interne fejl foreligger. Ved fejl udsender relæet et signal til en afbryder for at bryde strømmen og forhindre skader og videre spredning af problemet.

Typer af beskyttelsesrelæer inkluderer elektromekaniske (mekaniske/elektromekaniske) relæer og moderne digitale/numeriske relæer. Almindelige beskyttelsesfunktioner er overstrømsbeskyttelse, jordfejlbeskyttelse, afstandsbeskyttelse (impedanBeskyttelse), differentialbeskyttelse (forskelsstrøm ved en beskyttet zone), samt beskyttelse mod undervolt, overspænding og frekvensændringer. Inden for transformer-, generator- og motorbeskyttelse findes specifikke varianter af disse funktioner.

Moderne relæer er ofte mikroprocessorkontrollerede og understøtter kommunikation med andre enheder via standarder som IEC 61850, DNP3 og Modbus. De integreres i substationer og hele automationssystemer og muliggør hurtig, koordinering og diagnosticering af fejl.

Standarder som IEC 60255 for måle- og beskyttelsesudstyr og IEC 61850 for kommunikation giver rammer for pålidelighed, interoperabilitet og sikkerhed i beskyttelsesrelæers anvendelse.