Energitilgængelighed

Energitilgængelighed refererer til i hvilket omfang borgere har adgang til sikre, pålidelige og overkommelige energitjenester som elektricitet og varme. Begrebet omfatter typisk fire dimensioner: fysisk tilgængelighed, dvs. hvor udbredt forsyningsnettet og energikilderne er; overkommelighed, det vil sige hvor stor en del af husstandens indkomst der går til energi og muligheder for støtteordninger; kvalitet og pålidelighed, herunder hvor ofte forsyningen afbrydes og hvordan nettet performer; samt brugervenlighed og information, dvs. gennemsigtighed i priser og rettigheder til valg og klageadgang.

Måling af energitilgængelighed sker gennem indikatorer som elektrificeringsgrad, andel af husstandsindkomsten der går til energi, andel af befolkningen der oplever energifattigdom, samt målinger af forsyningssikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Faktorer der påvirker tilgængeligheden inkluderer investeringer i infrastruktur, regulering og markedsstruktur, geografisk afstand og nettilgængelighed, energiproduktion og prisniveauer samt subsidier og sociale tariffer, i kombination med teknologiske valgmuligheder som decentral energi og mini-grid.

Policytilgange til at forbedre energitilgængeligheden omfatter målrettede tariffer og sociale støttemekanismer, rural og fjernbaseret elektrificering, samt tilskyndelser til energieffektivitet og udvikling af decentrale energiløsninger som solceller og småvind- eller biogasanlæg. Ligeledes er gennemsigtig information og stærke forbrugerrettigheder vigtige elementer. Energitilgængelighed er central for målene i SDG 7 og for social inklusion og økonomisk udvikling, men kræver afbalanceret politik for at sikre prisstabilitet, kvalitet og miljømæssig bæredygtighed.