CYPenzymer

CYP-enzymerne, eller cytochrom P450-enzymerne, er en stor familie af hæmbundne monooxygenaser, der katalyserer oxidation af en bred vifte af endogene og fremmede forbindelser. De spiller en central rolle i både udskillelse og biotransformation af stoffer og findes primært i leveren, men også i tarmens væv, hud og andre væv.

Disse enzymer kræver NADPH som elektron donor og ilt; elektronoverførsel sker gennem cytochrom P450-reduktase og ofte cytochrome b5. Mange CYP-reaktioner foregår i endoplasmatiske retikulum (membranbundet), mens enkelte isoformer findes i mitokondrier. Den hæm-bundne jernmyoglobingrupp giver substratet mulighed for at modtage et ilt og samtidig reducere et ilt til vand i processen. Substraterne spænder fra lægemidler og toksiner til endogene forbindelser som steroidhormoner og fedtsyre.

I mennesker udgør CYP1-, CYP2- og CYP3-familierne de mest betydningsfulde for lægemiddelstofskifte. CYP3A4 er den mest udbredte og metaboliserer omkring halvdelen af lægemidlerne, mens CYP2D6, CYP2C9, CYP2C19 og CYP1A2 også har en vigtig rolle. Det findes omfattende genetiske polymorfier i disse gener, hvilket giver varierende metaboliseringskapacitet mellem individer (poor, intermediate, extensive og ultra-rapid metabolizers).

Induktion og hæmning af CYP-aktivitet påvirker lægemiddelterapi. Eksempelvis induceres CYP3A4 af rifampicin og visse plantestoffer (f.eks. St. John's wort), mens grapefrugtjuice hæmmer intestinal CYP3A4 og kan øge plasmakoncentrationerne af flere lægemidler. Desuden aktiverer nogle CYP'er prodrugs til aktive metabolitter, som kodein til morfin (CYP2D6) og clopidogrel (CYP2C19).

CYP-enzymerne fungerer også i metabolisme af endogene stoffer og har en bred biologisk rolle i stofskiftet og toksikologi.